Østrig 2021

Rejsebeskrivelse fra turen til Saalbach 12.7.-20.7.2021

Mandag 12.07.2021

Vi var glade for at blive afhentet på Frederikssund Station. Vi var 11rejseglade deltagere fra Frederikssund og 1 kørte selv ind til Sjælør, men rabatreglerne er 16 betalende fra Frederikssund. Så nu engang tak til forhandleren fra Seniorrejseklub Frederikssund.

Vi var spændte og alle fik tilbud om en til to små skape til skrigehalsen.

Kl. 5.00 kørte vi så til Sjælør Boulevard via Holte og Kongens Lyngby. Her skiftede vi så til vores 5 stjernet bus..Vi var 37 passagerer, der var plads til 46.Vi var også det først hold som tog af sted idet nogle af rejserne før den 12. juli, var aflyst på grund af corona.

Vi kørte via Gedser til vores overnatningssted, som var Hotel Max i byen Jena i Tyskland 713 km fra Frederikssund. Her ankom vi kl. 18.30 og skulle spise kl. 19.30. Asparges suppe med croutoner, stegt hønsebryst med kartofler og grøntsager og skysovs. Desserten bestod af æblegrød med vaniljecreme og chokolade. Vi gik alle tidligt i seng efter den lange rejse.

 

Tirsdag 13.07.2021

Efter morgenmaden skulle vi møde kl. 8.00 ved bussen, og efter en lille dram kørte vi.

I dag skal vi køre 558 km via München til Saalbach, hvor vi ankom til Hotel Mitterer kl.18.30. Vi skulle spise aftensmad kl. 19.30. Vi fik suppe med nudler til forret. Hovedretten var oksesteg med kroketter og grønne bønner, og desserten var pandekage med is. Vi gik også tidligt i seng efter 2 lange dages transport tid.

 

Onsdag 14.07.2021

I dag fik vi lov til at sove længe, da vi først skulle spise morgenmad kl. 8.30 og på byvandring kl. 9.15. Her var vi forbi den smukke kirke med klokkespiret, kirkegården, hvor værten lå begravet og floden Saalach, som løber gennem området. Bjergbanen så vi også på, og her kørte de på mountainbike ned at bjergsiderne. Et stykke af vejen kørte de op med cyklerne på et rullende fortov.

Frokosten blev indtaget på hotellet og bestod af melon med spegeskinke og bagefter kyllingelår med pomfritter.

Eftermiddagen var på egen hånd til handel i supermarked eller lignende.

Aftensmaden blev indtaget kl. 18.30, hvor forretten var suppe med nudler, hovedretten oksesteg med kroketter og grønne bønner og desserten var pandekage med is.

Der var nogle stykker som tog hen til et andet hotel, hvor der var show med en imitator, som optrådte som Elvis og Tom Jones. Her fik vi drinks og dansede. Da vi gik hjem til hotellet, nåede vi lige at få en ekstra drink udenfor vores hotel, inden vi gik i seng.

 

Torsdag 15.07.2021

I dag spiste vi morgenmad kl. 6.45, da vi skulle mødes ved bussen kl. 8.00 og køre kl. 8.15. Vi skulle op til Franz Josefs Høhe, som ligger i 2.360 meters højde. Herfra kan vi bl.a. se Grossglockner, der er Østrigs højeste bjerg på 3.797 meter. Stor oplevelse. Derefter går turen ned af de snoede veje til Heiligegenblut, Turen går herefter hjem og vi lander kl. 17.00 og spiser aftensmad kl. 18.30. Hovedret Knoblauchsuppe (hvidløgssuppe), hovedretten er en sammenkogning af kalkuncarry og ris. Desserten er vaniljecreme med hindbær. Nogen gik en lille tur bagefter, og mange af de andre sad udenfor hotellet og hyggede.

 

Fredag 16.07.2021

 Morgenmaden foregår kl. 7.30 med mødetid ved bussen kl. 8.45 og afgang kl. 9.00. Vi var nede i saltminen Berchesgarden ved Kønigssee, hvor vi måtte købe specielle mundbind og blev udstyret i kedeldragt. Vi kørte i en lang togvogn dybt inde i bjerget, og her blev vi vist rundt af en guide. Vi prøvede også at ruche endnu dybere ned. Vi gjorde holdt for at kigge op på Ørneborgen. Besøget til Ørnereden var aflyst på grund af coronarestriktioner.

Vi kørte direkte hjem til hotellet kl. 17, hvor vi hurtigt fik klædt om til pænt tøj, da vi skulle have grillaften, som bestod af Grilltallerken med bagekartoffel og gulerod/kål salat. Marillenkuchen med piskefløde og jagatee.

Der kom to tyroler og underholdt i nationaldragter og med lange signalhorn, sav, harmonika og en skrælle. Gæsterne blev efterhånden hevet op for at spille på diverse forskellige instrumenter. Vi skulle også parvis skiftevis iklædes underbukser, så det var der meget sjov ved. Til grin kan man jo altid blive men pyt være med det, bare alle morer sig.Jagatee blev bestilt igen, og vi kunne gå trætte op i seng mens andre festede videre udenfor hotellet.

 

Lørdag 17.07.2021

Morgenmaden foregår kl. 7.15, da bussen kørte kl. 8.45. I dag skal vi nemlig til Kaprun-dæmningen, hvor vi blev kørt op med shuttlebus, videre med en slæde, hvor vi kunne stå og kigge ud over bjerget og dæmningen, og igen med bus til toppen. Der har dog været regnvejr hele dagen, så alt var utydeligt. Herefter blev vi kørt ned til Zell an See, hvor vi fik frit slag. Her var vi mange som spiste gullaschsuppe med brød, og gik lidt rundt i byen, inden vi skulle møde ved bussen kl. 15.15.

Vi skulle spise kl. 18.30. Til forret fik vi græskarsuppe, hovedretten er fisken Pegansius med kartofler og broccoli og dessertkage med flødeskum og bærcollie.

 

Søndag 18.07.2021

Morgenmaden foregik kl. 7.30. Vi skulle mødes kl. 9.00 ved bussen. Her kører vi gennem Hinterglemm. I bunden af Glemmdalen skiftede vi til et lille turistog for at køre op til Lindlinger Alm, hvor vi kan gå en tur blandt alle dyrene. For de lidt mere modige kan man klatre i trætoppene, men de fleste foretrak at få en øl, jagatee eller varm chokolade i restauranten. Vi var hjemme til frokosten kl. 12.30, som bestod af et stort fad pålæg og kiggede man lidt nærmere nedenunder, var der skam også rugbrød. En rigtigt dansk frokost Eftermiddagen var på egen hånd, og middagen indtages kl. 18.30. Vi skal ha’ fondue i aften. Mange af os har ikke fået fondue i mange mange år, så det var rigtigt lækkert. Vi gik tidligt seng, da vi skulle rejse morgenen efter, hvor personalet stod og vinkede til os.

 

Mandag 19.07.2021

I dag skulle vi tidligt afsted, da vi skulle tilbagelægge ca. 592 km til vores overnatningshotel i Tyskland, nemlig Hotel Eydt i Kirchheim. Turen hertil gik godt med lidt omkørsel omkring Salzburg p.g.a. oversvømmelser. Efterhånden som vi kom frem kunne man se de rivende strømme af beskidt vand fra bjergene - forfærdeligt for dem, som det er gået udover, men vi var sluppet billigt i de områder, vi har været i. Aftensmaden fik vi på hotellet, spinatsuppe, kogt kylling med ris, gulerødder og karrysovs og is til dessert. Vi gik tidligt i seng p.g.a. den lange transport tur.

 

Tirsdag 20.07.2021

Så er vi kommet til vores sidste tur hjem. Et dejligt overvåget morgenbord og afsted - troede vi da, men ak nej - bussen kunne ikke hæve og sænke sig. Der var noget galt med hydraulikken. Vores chauffør havde fat i mekanikeren derhjemme, som kom med flere ideer, men intet hjalp, før Rene’ sagde, at chaufføren skulle køre lidt frem og tilbage imens han hævede og sænkede bussen. VUPTI så fungerede det, og vi kunne starte efter 3 kvarters forsinkelse den 711 km lange tur hjem til Frederikssund via Puttgarten/Rødby.. Selv p.g.a. af vores forsinkelse fra morgenstunden med bussen, nåede vi vores planlagte færge kl. 15:45. Herefter skulle vi sætte flere passagerer af på vej til Sjælør Station, hvor der holdt en minibus til resten af os. Vi var i Frederikssund ca. 21.30, hvor vi kunne tage afsked med hinanden - i alt 12 glade mennesker fra Rejseklubben.

 

SLUT PÅ EN GOD OG DEJLIG FERIE MED MASSER AF OPLEVELSER. TAK TIL ALLE FOR DET GODE HUMØR🤣🤣🤣

Ruth Sørensen 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.09 | 13:19
Østrig 2021 har modtaget 1
03.09 | 13:19
Ærø 2021 har modtaget 1
30.08 | 09:52
Kommende rejser har modtaget 6
04.08 | 20:20
Vigtig information har modtaget 1
Du kan lide denne side