Leipzig - Dresden 2016

Rejsen til Leipzig/Dredsen d. 25. september 2016.

 

Afgang fra Ølstykke kl. 6.00, som en af de få der fil lidt særbehandling, da jeg ikke havde mulighed for at være i Frederikssund kl. 6.00, jeg kommer fra Kulhuse, fik jeg lov til at stige på i Ølstykke.

 

Efter opsamling og indkøb af morgenbrød gik turen til Stenløse hvor de sidste blev samlet op, herefter kørte vi til Gedser hvor vi skiftede chauffør.

Om bord på færgen, fik et stort morgenbord og efter ca. små 2 timers sejlads kørte vi mod Leipzig. Tyske motorveje er jævnt kedelige med meget vejarbejde, så vi kørte jævnligt i gåsegang, til gengæld var der mange vindmøller langs vejene til at kigge på.

Ca. kl. 17.30 var vi fremme i Leipzig.

Mit værelse var ganske udmærket og lå på øverste etage.

Efter indkvartering var vi ude og spise aftensmad i en meget hyggelig kælder, vi fik 3 retters menu og jeg blev ved gud rigtigt mæt.

 

2. dag d. 26/9 2016.

Efter en nat med mega meget støj fra gaden stod jeg noget træt op, fik morgenmad. Kl. 10.00 blev vi kørt ind til centrum, som lige i denne uge have et marked med mange boder, man kunne få alt hvad man kunne ønske sig.

Igen en dag med solskin og over 20 g. Det var så lunt at de bare arme blev luftet.

 

Jeg var en tur rundt i byen sammen med 3 andre deltagere og så på gamle bygninger som var virkelig flotte, her har håndværkerne fået lov til at udfolde sig, meget smukt

 

 Sidst på dagen begyndte bentøjet at blive træt, så efter at have set banegården med 27 spor, der skal ses, før man hel forstår hvor stor den er, satte jeg mig på en bænk udenfor og betragtede de folk som gik forbi. Der var bestemt ikke kedeligt, men dog også lidt sørgeligt, når folk tager madrester op af skraldespandene og spiser dem. Det var lige som om ens appetit forsvandt lidt.

Kl. 16.00 kørte bussen os tilbage til hotellet og så stod den på te og benene op med en god bog.

Kl. 19.00 skulle vi spise ude i byen igen.

En dejlig dag.

 

 

3. dag d. 27/9 2016

Efter morgenmaden steg vi på bussen og kørte mod Dredsen, dog var vi lige omkring den Russiske Kirke og herefter besøgte vi ”Monument to the Battele of The Nations”. Et meget stort byggeri, ikke særligt kønt, men STORT. Trappetrinene var så høje at jeg næsten ikke kunne kom op af dem, men mine ben er heller ikke de længste i verden, men udsigten fra toppen af bygninger var ualmindelig flot.

 

Omkring middagstid kørte vi mod byen Meissen og så på porcelæn, vi så først en film om hvordan det hel begyndte og bagefter bliv vist rundt i forskellige rum og så hvordan man malede tingene i hånden. Vældigt interessant. Porcelænet var meget dyrt så det blev til en magnet til køleskabet.

 

Vi var i Dredsen om kl. 17.00. Fik udleveret vore nøglekort og jeg skulle bo på 2. sal, men mit kort virkede ikke, så det var tilbage til stuen og få et nyt og så op igen af trappen og heldigvis virkede kortet denne gang. Der var elevator men der var ikke megen plads i den, så trappen var næste hurtigere.

Der var først middag kl. 19.30, så der var lidt tid lade foto og mobil op og læse lidt i bogen igen.

Igen en dejlig dag med solskin og varme ca. 24 g.

 

 

4. dag d. 28/9 2016

Efter morgenmaden mødes vil alle og var på rundtur på gåben i den gamle bydel af Dredsen. Det var yderst spændende, det er fantastisk, som man har fået bygget byen op igen, det er tydeligt at se at man har brugt de gamle sorte sten igen, der hvor det har været muligt.

 

Om aften var vi i FRAUEN Kirche i Dredsen og skulle høre orgelmusik, men vi blev snydt, ja det var lidt orgelmusik, men af den time vi skulle være der blev der fortalt historie om Dresden og Kirkens historie i over en ½ time på Tysk, som jeg ikke fatter ret meget af, til gengæld kunne jeg så bruge tiden på at betragte kirke indenfor i stedet for.

Herefter gik vi lige rundt om hjørnet og fik aftensmad i Pulver Tuin, dejlig mad i hyggelige lokaler.

 

Ja vejret siger stadigvæk solskin, dog med lidt skygger men over 20 g. Byens indbyggere sad udenfor i sommertøj med bare arme, kl. 21 om aften, det var ikke gået i Danmark .

 

5. dag 29/9 2016

Rejselederen oplyste, at bussen kørte kl. 9.00, mere så vi kunne begynde at vende os til vi skal meget tidligt op i morgen hvor vi skal hjem.

Vi startede med en kører tur i et spændende område i Saksiske Schweiz, nær den Tjekkiske grænse. Her så vi en masse flot natur.

 

På hjemturen var der en del af deltagerne som gene ville sejle på Elben, så bussen kørte os til båden. Her viste chaufføren rigtig sine kunnen, det var flot kørsel på meget små veje hvor der bestemt kun var plads til bussen og intet andet.

Vi sejlede en time på Elben fra Pillnitz og til Dredsen. Solen skinnede og det var 27 g. Det var mega varmt. Da vi nåede Dredsen gik vi gennem den gamle bydel til vores hotel. Hvad de andre så havde været ved jeg ikke, men vi var hjemme på næste samme tid.

 

Middag på hotellet med god mad, dog fik vi igen de gule ” tennisbolde ” ja det kaldte jeg dem for, da jeg troede var en stor kartoffel, men jeg aner stadigvæk ikke hvad det var jeg fik i munden så jeg spiste dem altså ikke, men alt det andet mad var godt.

 

6. dag 30/9 2016

Op kl. 6.00, spise morgenmad kl. 7.00 og kører kl. 8.00 tilbage til Danmark.

En kører tur som gik meget hurtigt  uden for meget vejarbejde,  da vi kørte en anden vej hjem end på udturen. Vi skulle nå færgen kl. 17,00, men vi var ca. 1½ time for tidlig, så der var tid til at handle samt at der var tid til at stå udenfor i blæsevejret og snakke sammen.

 

Busturen hjem var ualmindelig hyggelig med en god stemning. Der var et par som havde 55 års bryllupsdag, noget af en bedrift i vores tid.

Chaufføren satte flag op der hvor de sat i bussen og der var giro 413 hvor konen sendte en hilsen til sin mand. Han blev rørt. Plade ønsket var en melodi med Rasmus Seeback.

Senere på turen have rejselederen lavet en tipskupon med 15 spørgsmål, der var kun en som havde alle rigtige og han fik en iscoffè som præmie

Stemningen mellem rejselederen og chaufføren var ualmindelig underholdende, de tog gas på hinanden og det gav bare en god stemning i bussen.

Der blev snakket på kryds og tværs mellem alle deltagerne, hvilket også gav en god stemning.

 

Helt igennem en dejlig tur.

Gerd Bøwig

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.03 | 13:59

Ja ! De ser søde ud ! Alle de seniorer" ! --Så, gudskelov AT: De, findes !--Jeg kan lide at vide! Hvorfra de forskellige rejsedeltager kommer fra ! --Så, det ik

...
30.01 | 16:34

Flot klaret Gerd

...
17.09 | 16:43
Rejseklubben har modtaget 8
07.09 | 17:26
Maderia 2018 har modtaget 5
Du kan lide denne side