Toscana 2016

 

Turen til Toscana fra 27. sept. - 4. okt. 2016.

Turen i Toscana var arrangeret af Vitus Rejser i samarbejde med rejseklubben. Vores guide på hele turen var danskfødte Tina, som havde boet i Italien i mange år. Rejseplanen omfattede ture til:  Orvieto, Montepulciano, Siena, Assisi, Perugia, Arezzo, Pienza (udenfor program), sejltur på Trasimeno søen med tur til byen Cortona.

Rom’s Fiumecino lufthavn, Orvieto, Chianciano Terme i Toscana: Vi fløj fra Kastrup kl. 10.20 med Norwegian til Rom’s lufthavn og fra Rom med bus til Toscana, ca. 250 km. nord for Rom til vores hotel Cristallo i Chianciano Terme, hvor vi skulle bo de næste 7 nætter. Bussen var den samme, som alle 7 dage skulle køre os rundt i Toscana. Allerede her på første dagen gjorde vi holdt ved en lille bjergby Orvieto, der lå godt halvvejs til vores hotel. Orvieto’s centrum Funicolare lå omgivet af en ringmur, og byen lå ca. 325 m. over havets overflade, vi kørte derop det første stykke med en kabeltrukket skinnebus og det sidste stykke med en minibus. Vi kom direkte op til kirkepladsen med domkirken, som var meget smuk udvendig; facaden var dekoreret med smukke farvestrålende motiver fra Bibelen. På en lille fortovscafé bød formanden Poul Breitenstein os på et glas hvidvin og vi smagte den italienske sandwich Porchetta. Efter Orvieto gik turen videre til vores hotel, Cristallo Chianciano Terme, hvortil vi ankom kl. ca. 19 og kl. 20 var der dækket op til os i hotellets store hyggelige spisesal med en 5 retters menu. Godt trætte efter en lang og begivenhedsrig dag skiltes vi for natten.     

Montepulciano: Efter et alsidigt morgenbord begyndte vores 2’den dag i Toscana. Vejret var dejligt og vi var forventningsfulde. Vi skulle besøge en vingård på vej til byen Montepulciano. Vingården var et økologisk vinbrug og hed ”Mozart Bio Winery IL Paradiso” Vinbonden Carl var en lidt speciel og meget entusiastisk vinbonde. Han var tidligere advokat og musiker. Carl var overbevist om at han fik en bedre vinkvalitet ved at der udover hans vinmarker lød vibrerende toner af klassisk musik af Mozart og det gjorde der hver dag indtil vinhøsten i okt. måned. Vi prøvesmagte 3 af hans 4 økologiske rødvine. Fra Carls vingård gik turen videre til byen Montepulciano, som ligger 605 m. over havets overflade. Byens gader var meget stejle. Vi gik op til en restaurant, som vores guide Tina havde anbefalet, den lå næsten helt oppe for enden af  gaden, her spiste vi frokost og bagefter var der tid på egen hånd til evt. at handle i gadens mange små turistbutikker og fotografere og nyde udsigten udover det smukke landskab, der lå langt under os.

Siena:  Byen Siena ligger 270 m. over havets overflade og siges at være én af de smukkeste byer i Italien, og den smukkeste domkirke. Inden for borgmuren er byen inddelt i 17 historiske kvarterer. Vi fik en lokal guide, Camilla, som skulle føre os rundt på en historisk rejse tilbage til omkring den tid, da Siena blev grundlagt i 1200-1300 tallet. Siena havde på det tidspunkt op til ”Den Sorte Pest” ca. 60.000 indbyggere, men efter 2 mdr. var indbyggertallet reduceret til 15.000. I dag er indbyggertallet igen oppe på ca. 60.000. 5 rullende trapper førte os op til den gamle bys centrum. I datidens Toscana var det sådan at byerne Firenze og Siena kappedes om at overgå hinanden i at ha’ de største og flotteste bygningsværker. Biskoppen byggede domkirken på den højeste af de 3 bakketoppe Siena er grundlagt på. Biskoppen beklædte domkirken med marmor for at overgå domkirken i Firenze, samtidig indførte han en lov, der forbød byen Siena’s velstående familier at beklæde deres paladser med marmor. Da byen ved grundlæggelsen manglede vand byggede man en 21 km lang tunnel/korridor, idet man troede at der løb en flod nedenunder. Nu til dags kan man hver sommer når vandstanden er lav og man er iført waders og sikkerhedshjelm, købe en guided tur på et stykke af den lange korridor. Den største, mest berømte og traditionsrige begivenhed i Siena er hestevæddeløbene, ”Palio” som afholdes 2 gange om året, 2. juli og 16. aug. på pladsen foran rådhuset. Traditionen stammer helt tilbage fra år 1283, men har i sin nuværende form fundet sted siden 1656. Dele af pladsen dækkes med jord og omdannes til en væddeløbsbane. Der rides med en hastighed op til 80 km i timen. Der rides 3 runder og hele seancen ta’r fra 90 til 120 sekunder. ”Palio di Siena” adskiller sig fra andre hestevæddeløb på flere måder. Dels må jockeyen på nogle strækninger piske konkurrenternes heste dels bliver ikke kun den tabende hest men også den bydel, den repræsenterer opfattet som taber af løbet. Om aftenen lige efter middagen var der dans og musik i hotellets bar.

Assis og Perugiai:  Efter morgenmaden gik turen til Assisi. Navnet Assisi skulle betyde ”Fredens by”. Assisi er især kendt for ”Den Hellige Frans af Assisi”. Frans af Assisi blev født i 1182 og da han var blevet 18 år gammel besluttede han sig for at træde ind i en brødremenighed og stiftede samen med andre brødre ”Franciskaner Ordenen” og viede resten af sit liv til de fattige og syge. I ”Underkirken” i Assisi ligger hans jordiske rester i en kiste. Man kan ikke se kisten, den står på en lille forhøjning i en slags søjle og lidt tilbagetrukket i kirkerummet, som er meget smukt med hundredvis af tændte stearinlys. Der er vagt i kirkerummet og det er forbudt at tale sammen. Der er så stille i rummet at man næsten ville kunne høre ”en knappenål falde til jorden”. Om hans død fortælles det at da ”Den Hellige Frans af Assisi” følte at han skulle dø, gik han udenfor byen, og på en bakketop tog han sit tøj af, lagde det i en bylt på jorden, lagde sig nøgen ved siden af med et tæppe over sig og døde, og dér fandt man ham i år 1226. Om citatet; ”jeg er kommet nøgen til verden, og som sådan vil jeg også dø”, stammer derfra ??  I ”Overkirken”, som også er et meget smukt rum med de skønneste kalkmalerier på væggene, fører en trappe direkte ned til ”Underkirken”. I ”Overkirken” stod der også vagt. Fra Assisi besøgte vi en gammel Etrusker by, Perugia. Perugia er hovedstad i Umbrien og ligger 493 m. over havets overflade. Byen har 178.000 indbyggere og højt oppe ligger byens domkirke. Perugia er én af Italiens smukkeste Etrusker byer. For ca. 2200 år siden levede her et meget stort Etrusker samfund. I nyere tid er Perugia særlig berømt for sin chokolade. Hvert år afholdes en chokolade festival. Byen er også berømt for sine trøfler. I Perugia havde vi ca. 3 timer på egen hånd. Tilbage på hotellet ventede der os en ægte Toscansk middag, med 2 forretter, hovedret med 2 slags tilbehør og til sidst 2 slags desserter.

Arezzo:  På 5’te dagen gik vores udflugt til Arezzo, kun ca. ½ times kørsel fra vores hotel. Arezzo er en gammel Etrusker by og den ældste provinshovedstad i provinsen af samme navn. Byen har ca. 100.000 indbyggere og kan dateres tilbage til omkring 600-700 år før vor tidsregning. I en periode havde Romerne overherredømmet i byen. Domkirken Francesco kirke, blev påbegyndt i 1278 og færdigbygget i begyndelse af 1500 tallet. I kirken fandtes nogle meget smukke kalkmalerier. Ruinerne af et, af Romerne opført Amfiteater, ligger i dag pga. byens udvikling tæt på byens centrum og med et arkæologisk museum som nabo. I sidste verdenskrig blev næsten alle Arezzo’s jøder udryddet. Den første weekend i hver måned afholdes et meget stort antikmarked i Arezzo’s gade. En masse som vi nok ville kalde ”gammelt ragelse” blandet med ting af nyere dato faldbydes. Menneskemængden var enorm i byens små snævre gader. Arezzo er især kendt for sit guld og sølv håndværk. En film af Benigne; ”La Vitaé Bella” på dansk ”Livet er smukt” blev optaget her på ”Plaza del Duomi”. Vores guide Tina anbefalede os at låne den hjemme og se den, den skulle handle om jødeforfølgelsen og være en meget smuk film. Efter ca. 2½ time på markedet i Arezzo, gjorde vi et kort ophold lidt udenfor byen ved et stort COOP Supermarked, hvor vi shoppede. Vores formand Poul Breitenstein prøvede sit danske røde Coop kort og det virkede! Således sluttede 5te dagens gode oplevelser og på hotellet ventede der os som sædvanlig en dejlig middag. I morgen søndag havde Tina planlagt en tur (udenfor det obligatoriske rejseprogram) for de, der havde lyst til at besøge en lille bjergby Pienza.

Pienza:  Vi blev 22 ud af 34 som tog med på turen til den lille bjergby Pienza, 491 m. over havets overflade og 1600 indbyggere. Byen var omgivet af en ringmur, hvorfra vi så ned på et smukt landskab langt under os. Selve centrum var ganske lille med mange smalle sidegader, som var meget idylliske med masser af blomstrende potteplanter. De gav byen en hyggelig atmosfære sammen med en dejlig ro. Vi var i byen inden den store strøm af turister kom senere på formiddagen. Vi gik rundt i gaderne og bemærkede at der hvilede en svag lugt af oste over byen og der var rigtig mange små butikker hvor indehaveren selv producerede og solgte sine egne oste og pølser. Vi besøgte et keramisk værksted, det lå i en slags grotte bygget ind i klippen. Kvinden var keramiker og hun og hendes mand var alene om både produktion og salg. Der var mange, flotte keramik ting, i smukke farver. Ca. midt inde i ”grotten/værkstedet” lå en gammel middelalder brønd, 18 meter dyb, den var stadig i brug i produktionen. Et sindrigt konstrueret elektrisk pumpe aggregat hentede vandet de 18 meter op af brønden. I 1500 tallet kom en lille dreng til verden i Pienza. Som voksen læste han teologi, blev først Cardinal og endte senere i Rom som Pave Pio den 2’den i 1458. Som Pave i Rom donerede han penge til sin fødeby til opførelse af en domkirke. Denne søndag afholdtes et stort marked i byen. Boder med oste, pølser, frugt og grønt, hjemmelavet honning og marmelade, beklædning, legetøj og m.m. Besøget i Pienza var absolut et af højdepunkterne på vores rundrejse i Toscana. Byen og naturen omkring den var virkelig enestående. Da vi kom tilbage til Chianciano Terme var der også marked dér, som vi naturligvis måtte se nærmere på. Således sluttede vores næstsidste dag i Toscana.

Trasimeno søen og Cortona:  På denne vores sidste dag i Toscana lød rejseprogrammet på en sejltur på Trasimeno søen. til øen Isola Maggiore. Sejlturen tog kun ca. ½ time. Trasimeno søen er kun 4-6 meter dyb og er Italiens 4. største sø. Garda søen er den største sø, den næststørste sø er La Maggiore og Como søen er Italiens 3. største sø. Højt oppe på øen lå en ganske lille kirke, som vi fik at vide var lukket for sæsonen, men da vi havde kæmpet os derop ad en smal sti fuld af sten og grus, var kirken alligevel åben. Vi tog et hurtigt kig ind i kirkerummet. Væggene havde smukke kalkmalerier, et hvælvet loft malet i en smuk himmelblå farve. På vej tilbage ned ad stien kom vi forbi en lille kirkegård. En stor sort smedejernslåge, som var aflåst, førte ind til kirkegården, som så ud til stadig at være i brug, men ikke særlig velholdt. Vi gik rundt på øen i ca. 1½ time. Ved havnen lå et lille traktørsted, hvor vi kunne købe en kop kaffe eller en is. Det var en god oplevelse med en sejltur frem for de daglige busture. Vi blev sejlet tilbage til fastlandet, hvor vores bus kørte os til den hyggelige by Cortona, ca. 500 m. over havets overflade og med 22.000 indbyggere. I Cortona skulle vi spise på en lokal restaurant. Det skulle være en overraskelse hvad menuen bestod af. Overraskelsen bestod i at vi skulle ha’ vildsvinekød. På vej op til restauranten gjorde vores guide Tina os opmærksom på, at de kaktus buske der voksede langs vejen bar røde kaktus frugter som var spiselige, de kaldtes også for indiske figner. Efter spisningen gik vi rundt i byens smalle gader, så på butikker, måske handle lidt, det var jo vores sidste chance, hvis vi ville ha’ souvenirs med hjem til Danmark, eller bare nød den fantastiske udsigt nedover landskabet. Kl. 16.00 samledes vi alle på den store brede trappe, der førte op til Cortonas rådhus. Formanden Poul Breitenstein tog det obligatoriske gruppebillede af hele rejseholdet. Om aftenen var der afskedsmiddag på hotellet i stearinlysenes skær, en 4 retters menu + dessert. En dejlig afslutning på en forrygende uge fuld af gode oplevelser, en udmærket guide og en god og hyggelig atmosfære blandt rejsedeltagerne. Vejret i Toscana havde hele ugen været perfekt. Solen skinnede næsten hver dag fra morgen til aften og ingen regn af betydning. Det kunne ikke være bedre.

Hjemrejsedag:  Efter morgenmaden var det tid at pakke kufferter og forberede hinanden på at vende tilbage til lille Danmark til en anden temperatur, end vi havde vænnet os til her i det dejlige Toscana. Vi skulle forlade hotellet kl. 10.00 Det var lidt vemodigt. Jeg tror vi var enige om, at vi havde befundet os godt på hotellet, der ganske vist var lidt nedslidt, men personalet var alle vældig søde og rare. Vi skulle flyve fra Fiumecino lufthavnen i Rom kl. 17.15 med ankomst til Kastrup kl. 19.45 og endelig ankomme til Frederikssund station kl ca. 21.30. Undervejs til lufthavnen meddelte vores formand at der var penge tilovers, så vi kunne nå at få lidt mad et sted på vej til lufthavnen. Vi holdt et dejligt sted ved en restaurant ”Fiano Romano (RM)”, hvor vi fik 2 retter mad + dessert (budding m/kirsebærsovs). Vi fik også en kop espresso, der var så stærk at vi blev tilbudt kogende vand i kaffen. Middagen på vej til lufthavnen i Rom var en dejlig overraskelse.  Vel ankommet til Frederikssund station tog vi afsked med hinanden og skiltes.

En STOR TAK til Poul og Marianne for en vellykket tur til Toscana med Senior Rejseklubben i Frederikssund og PÅ GENSYN en anden god gang. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.03 | 13:59

Ja ! De ser søde ud ! Alle de seniorer" ! --Så, gudskelov AT: De, findes !--Jeg kan lide at vide! Hvorfra de forskellige rejsedeltager kommer fra ! --Så, det ik

...
30.01 | 16:34

Flot klaret Gerd

...
06.05 | 11:13
Donau 2016 har modtaget 1
05.05 | 06:12
Klubbladet har modtaget 1
Du kan lide denne side