Nytårstur 2019/2020

Nytårstur 2019/2020

NYTÅRET 2019/2020

Rejsebeskrivelse til Elben & Pretzsch i Tyskland som er Seniorrejseklubbens 1. Nytårsrejse nogen sinde.

Tilmeldingsmødet foregik på aktivitetscentret Lundebjerggård i starten af august, idet turen ikke tidligere var annonceret til dialogmødet i februar. Derfor havde vi heller ikke fået tildelt så mange pladser af samarbejdspartneren Vitus Rejser. Det endte med at vi kom 10 medlemmer af sted hvoraf 2 var af han køn.

Da vi ikke var 16 deltagere skulle vi selv finde vej og køre til Sjælør Boulevard hvor der var opsamling. Seniorrejseklubben havde dog fået et økonomisk tilskud fra Vitusfonden på i alt 1.500 kr.

 

Søndag den 29. december mødte ni af os kl. 4.45 på Frederikssund station for at tage toget til Valby for derefter at skifte til bus 18 som kørte til Sjælør Boulevard, hvor vi mødte den 10. rejsedeltager Stemningen i toget var fin også efter at vi havde fået en lille en til skrigehalsen.

Vi blev mødt af vores rejseleder Theis som hilste os velkommen og krydsede os af og vores chauffør Torben tog sig pænt af kufferterne.

Af sted gik det via Gedser med dejlig brunch og en flot solopgang og en rolig transport.  Vi kom til vores hotel netop som solen var gået ned. På hotellet var det værtsfruen, Mandy, som gav os nøgler til værelserne, som var uensartede af størrelse, men der var alt og værelserne var fine.

Til middagen blev vi alle samlet i det store rum hvor vi hurtigt fik reserveret et bord til ti personer så vi fast til morgenmaden og middagen havde mulighed for at være samlet i perioden. Dette var en hel fin ordning selvom, vi til morgenmaden, stod op på forskellige tidspunkter.

 

Mandag den 30. december tog vi på Byvandring i Halle en times kørsel fra hotellet. Vi var lige kommet op på torvet ad mange trapper så skete det at Theis (rejselederen) blev kaldt til bussen. En af de andre deltagere var faldet på trappen og havde det ikke godt. Barbu Barbu på hospitalet  han kom og blev opereret.

Vejret var jo fint og vi fik lov til fra start at gå på egen hånd. Det var en dejlig oplevelse at se en bydel som var fyldt med bygninger i barok og renæssancestil og som stort set ikke var bombeskadet under 2. verdenskrig.  Der var forsat julemarked så det tog vi også med…

På vej hjem i bussen, et lille stykke fra hotellet, fik vi alle -uden undtagelser – et kæmpe chok til at gøre noget i bussen som ingen havde gjort før under kørelsen…. Det skal opleves.

I løbet af eftermiddagen tog vi østtysk kørekort til Trabant. Det var en skæg oplevelse. Vi fik et diplom og et kørekort. Om aftenen var der underholdende bingo med flotte præmier. Og igen var der happy hour.

 

Tirsdag den 31. december. Vi blev kørt ud til Kurbyen Bad Schmiedeberg. Kurbyen er en af de vigtigste kurbyer i Midttyskland. Vi så kurparken og drak kildevand. Vi besøgte kurhuset som var opført i en stil som siger spar to. Herefter gik vi på egen hånd i kurbyen. Den lette frokost fik vi på hotellet. Om aften var det nytår som vi skulle fejre på festlig vis med en flot nytårsbuffet, musik og festlige indslag. Temaet i festen var drømmeskibet, så der var mange sømænd og søofficerer. Torben, vores chauffør, sørgede for at vi alle fik lov at se dronningens nytårstale. Det var dejligt.  I festsalen var vi samlet ca. 150 deltagere. Kl. 24 ønskede vi hinanden godt nytår med et glas bobler. Dejlig aften med det flotte fyrværkeri.

 

Onsdag den 1. januar. Ja, der var spredning på deltagernes besøg ved morgenmaden så nogen kunne sove længere end andre.  Kl. 11 kørte vi igennem naturparken Dubener Heide til Lutherbyen Wittenberg. Det var der Luther i 1517 slog sine 95 teser op på døren til slotskirken. I dag står de 95 teser imidlertid på en jerndør. Meget interessant besøg. Frokosten indtog vi på Wittenbergs lokale bryggeri. Lækker mad som var jægersnitsel og med øl ad libitum, det var lige sagen. Dagen sluttede af med et besøg i Torgau, hvor Luther også ophold sig i flere gange. I byen er der ca. 500 fredede bygninger i renæssance og gotisk stil.

Om aftenen spiste vi afskedsmiddag på hotellet og efterfølgende gik vi fakkeltog gennem parken som lå over for vores familiehotel. Dette fakkeltog var meget rørende at se på og vi sluttede af i hotelhaven med bål og Glühwein eller var det gløgg? Nattefrosten var begyndt at indfinde sig.

 

Torsdag den 2. januar Efter morgenmaden var det tid til at sige farvel til værtsparret, Mandy og Christoph og mange af os havde tåre i øjnene da Christoph kom som julemand og sagde ”rolig rolig”.

Vi kørte nu mod færgen og på vejen gennem landskabet var det højt klart frostvejr med hvide marker. Det var et syn for guder…..

Kl. 15 efter en times besøg i boarder shoppen tog vi færgen fra Rostock og under overfarten fik vi en sen frokost med øl, vin og vand. kl. 20.10 var vi på Sjælør Station. Linie 18 kom hurtigt og C toget kom til tiden. Her sagde vi alle farvel og tak for denne gang.

På vores dialogmøde i oktober 2019 oplyste jeg, at denne tur også ville blive stablet på benene hvis turen kunne anbefales. Jeg er helt overbevist om at deltagerne på vores tur kan anbefale, at der i 2020/2021 afholdes en nytårstur igen og at det også kan ske på det familiehotel som vi boede på. Havde vi været 16 deltagere kunne vi have været kørt i fælles bus vederlagsfrit til og fra Frederikssund. Nu måtte vi imidlertid køre med C tog og bus 18 og sørge for vores bagage op og ned af trapper. Men denne ”ulempe” som vi fra start var bekendt med, blev taget med et stort smil - også fordi vi hjalp hinanden.

 

René Christiansen, en af de 10 rejsedeltagere.

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.11 | 08:55

xd_maxsa33

...
12.02 | 14:41
Ærø 2019 har modtaget 6
12.02 | 14:41
Kommende rejser har modtaget 2
27.11 | 08:54
Skotland 2019 har modtaget 3
Du kan lide denne side