Turen til Madeira 14. til 21. maj 2018.
Enhver rejsedestination har sine favoritter, og det har Madeira også.
Du må i hvert
fald prøve følgende 3 ting:
at smage en Poncha (og god Madeira drik).
at gå på en levada tur.
at spise espada .
Vi nåede det hele med den dejlige tur som Poul og Marianne havde planlagt for
os i dagene 14. til 21. maj 2018. foruden alt det andet som vi fik at se og høre på udflugterne.
Det startede, som sædvanligt, med bustur til lufthavnen og sådan sluttede turen også.
Det ta’r nogen tid at
flyve derned, omkring 5 timer, men så henter vi en time undervejs, da Madeira ligger øst for vor tidszone.
På turene havde vi en ”skandinavisk” guide, Mari Louise som ikke kunne skjule sin svenske afstamning. Til gengæld
vidste hun alt om Madeira, havde boet dernede i mere end 30 år, og fortalte tit og gerne om alle forhold på øen.
Hotellet hed Pestana Ocean Bay og lå et godt stykke vej fra øens hovedstad som hedder Funchal. Til gengæld
kørte der shuttlebusser frem og tilbage mellem hotellet og byen (på bestemte tider). Herudover var der de offentlige busser samt taxaer, så vi var ikke helt lost.
For øvrigt lå hotellet helt ned til Atlanterhavet og alle
værelser havde havudsigt.
Fik jeg nævnt, at opholdet på hotellet var med ”all inclusive”? Det betyder rigelige mængder af øl, vin, vand og alle de drinksblandinger man kan komme i tanke om.
Her var kvantiteten
sat over kvaliteten.
Vi fik set kirkerne og rådhuset og gågaderne og de listige gader med gode madsteder,
fremmede træsorter, brolægninger med maritime mønstre, markedet med eksotiske frugter og blomster samt utallige
souvenirboder med erindringer om Madeira. P.t. er det kork, der er det store hit. Huer og hatte, sko og tasker, bælter og kuglepenne, ja fantasien sætter ingen grænser for, hvad kork kan anvendes til.
Madeira er ikke så stor
en ø, 58 km på den ene led og 23 km på den anden led. Til gengæld står hele øen, der er en udslukt vulkan, nærmest på højkant med meget høje spidse bjerge. Det højeste er 1861 m.
Tidligere
har beboerne derfor haft svært ved, at komme omkring på øen, men efter at EU har postet ca. 7,5 mia. i øens infrastruktur, er der veje, tunneller og broer overalt, så vi startede rundturene med at køre til kystklippen
Cabo Giräo, hvor vi kunne kigge 580 meter ned på stranden, stående på en gennemsigtig glasplade. Det kunne godt gi’ lidt kriller i maven. Frokost fik vi i Porto Moniz, der ligger på nordkysten med mulighed for at bade i inddæmmede
bassiner. Frokosten var stegt espada, en meget lækker fisk.
Vi havde et stop i Säo Vicente og kørte derefter til Camaro de Lobos, hvor de forøv- rigt fanger mange espadaer, når de i de sene nattetimer kommer op mod overfladen.
I Camaro de Lobos fik vi smagt Poncha, som er en drik lavet på lys rom med honning og citron.
Vi var også en tur til udsigtspunktet Eira de Serrado hvor vi fra 1 km’s højde kunne kigge ned i Nonnernes Dal, en betagende udsigt.
Monte med valfartskirken og ikke mindst slædekørsel ned ad bjerget gennem byens gader var dagens program, der sluttede ude ved Garajau med Kristusfiguren, der skuede ud over havet.
En af turene gik til den nordøstlige del af øen
med de højeste bjerge, bl.a. Pico do Arieiro 1818 m. Et stykke af vejen fik vi mulighed for at gå langs en levada.
Videre til Santana med de trekantede huse med stråtag.
En anden af turene var en decideret levadavanding på ca. 6,5 km. Levadaerne er afvandingskanaler, lavet så tidligt som i 1400 tallet. Der er godt 2000 km levadaer, fordelt over hele øen og sørger for, at vandet løber stille
og roligt nedad med et fald på 1 m pr. kilometer. Undervejs er der afløb, så folk kan få vandet deres haver og marker. Man betaler efter hvor længe afløbet skal være åbent.
Langs kanalerne
er der anlagt stier til fodgængere.
Alt i alt en dejlig tur, som dog godt kunne ha’ haft lidt højere dagstemperaturer. Til gengæld fik vi ingen regn.
Endnu en gang en stor tak til Poul og Marianne, der i samarbejde med
Kultur Rejser, havde sørget for en herlig ferie i (som sædvanligt) godt selskab.
Birgit og Per