Krakow 2017

Krakow september 2017

Krakow september 2017

 Pokkers tidligt mødtes vi kl. 06:00 på Frederikssund St. steg, på bussen og kørte sydpå. Vi fik dejligt morgen buffet på færgen. Vi nåede til Tyskland og kørte mod Polen. Da vi kørte over grænsen var vejen i en ualmindelig dårlig forfatning. Vi blev rystet og vugget, bussen skramlede og man kunne blive meget bekymret for, om alle bussens skruer nu kunne holde. Det var mange km vi kørte på dårlig vej.

Vi nåede vores hotel først på aften og fik et meget stort aftensmåltid. Vi fik en ganske dejlig tomatsuppe - lidt mere end man kunne spise.

Næste dag gik det mod Krakow, hvor vi var omkring kl. 13:00. Vi fik vores værelser og var på rundtur med rejselederen på byens gågade. Fik set en masse gamle bygninger og kirker. Denne tur tog ca. 3½ time - så var benene godt trætte.

Aftensmaden på hotellet foregik i kælderen. Jeg boede på 2 sal og følte, når jeg tog trappen ned i kælderen, at der var lige så langt fra stuen til anden sal som ned i kælderen. Der var mange trapper alle vegne.

Vi så den jødiske bydel; den er noget forsømt. Efter frokost kørte vi til Auschwitz Museum. Her skulle vi igennem en kontrol, fik head sæt på og gik herefter rundt og fik fortalt om alle de grusomheder, der er begået dengang. Det var ganske forfærdeligt.

Næste dag havde vi formiddagen på egen hånd og efter frokost kørte vi mod saltminen. Det viste sig, at vi skulle gå ned i saltminen. Det var lige en smuttur på 802 trin, ja så var vi altså også 135 m underjorden. Det var flot at se, det kan ikke beskrives, men her gik vi hel del km. Op kom vi via en elevator heldigvis.

Næstsidste dag kørte vi mod Tatra bjergene, en kører tur på ca. 2 timer. Jo længere ned vi kom syd på jo flottere blev husene og alt var vejplejet.

Vi skulle sejle på tømmerflåder - det var rigtigt sjovt. Vi var 12 personer i hver tømmerflåde med en gast for og bag til at styre. Vi sejlede 18 km. Nogle gange var floden hel blikstille, andre steder var der fut i vandet og så kom der lidt fart i båden. Det var mega sjovt og smukt.

Da vi sejlede, havde vi Polen på venstre hånd og Slovien på højre hånd. Vi så en masse flotte bjerge og natur. Luften virkede meget klar og kølig. Det var en fantastisk oplevelse. Da vi nåede endestationen, kørte vi lidt mere sydpå til byen Zakopane, hvor vi have et par timer på egen hånd.

Næste dag gik turen desværre så hjem igen.Vi var lige et par timer i byen Wroclaw, en by i fremgang med mange banker på alle hjørner. Her så vi også Hans og Grethes hus.

Det var en rigtig god tur med mange oplevelser. Ja, så var det bare hjem mod Danmark på en meget fin vej.

Vi var på Frederikssund St. kl. 21.00 præcis.

 Gerd Bøwig

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.03 | 13:59

Ja ! De ser søde ud ! Alle de seniorer" ! --Så, gudskelov AT: De, findes !--Jeg kan lide at vide! Hvorfra de forskellige rejsedeltager kommer fra ! --Så, det ik

...
30.01 | 16:34

Flot klaret Gerd

...
06.05 | 11:13
Donau 2016 har modtaget 1
05.05 | 06:12
Klubbladet har modtaget 1
Du kan lide denne side